Hvalpekøb hos os
Når vi når dertil hvor hvalpene bliver 9-11 uger, og skal til at flytte hjemmefra, har hvalpene været en del af vores familie siden de blev født. Vi har haft mor og hvalpe under meget opsyn imens de voksede op, for at sikre os de har det godt hele tiden. Vi har leget med dem, opdraget dem, puttet dem, hygget med dem og elsket dem hele deres liv. Dette er noget vi forventer at vores hvalpekøbere gør resten af ilderens liv. Derfor er det også meget vigtig for os at vide hvem vi sælger vores hvalpe til. Vi ønsker at vores hvalpe kommer ud i permanente hjem, og at de får kvalitets foder i form af killinge/kattetørfoder med højt protein indhold og BARF resten af deres liv. Ligeledes forventer vi at de bliver revaccineret hvert år med febrivac dist., og at købere tager ilderen til dyrlæge hvis de skulle blive syge. For når vores hvalpe går ud af døren med deres nye ejere, får nye ejere ikke bare et kæledyr, men bliver en del af vores familie, og hvalpen starter et nyt kapitel der hedder: Resten af mit liv. Og vi ønsker at de skal være trygge resten af deres liv.
Når hvalpen udvælges, skal der betales et depositum på 500 kr. Depositumet refunderes ikke hvis man skulle vælge ikke at købe hvalpen alligevel.
Vi har det bedst med at nye ejere besøger hvalpen et par gange inden køb. Det er både for at vi kan se køber an og lærer dig bedre at kende, men også for at du kan lære os at kende, og vi kan se at der er kemi imellem os, dig og hvalpen.
Resten af beløbet betales når hvalpen afhentes i en alder af 9-11 uger.
Med hvalpen medfølger:
Chip, vaccine mod hvalpesyge (dyrlægen vaccinerer med fabrivac dist.), sundhedtjek, sundhedsbog, stamtavle, billeder fra opvækst hos opdrætter, en lille gave til hvalpen samt råd og vejledning fra opdrætter gennem hvalpen levetid.
Alle hvalpe i 2012 , vil blive solgt på kontrakt med avlsforbud.
Tryk her for at læse kontrakten igennem. Kontrakten underskrives når hvalpen afhentes.
Hvis du er interesseret i at købe en hvalp fra os, kan du kontakte os pr. mail: ferretsofmilkyway@hotmail.dk
Skriv noget om dig selv. Hvem du er, hvad du laver til hverdag. Har du ildere i forvejen eller om du har haft det før. Hvordan holder du ildere derhjemme og hvad fodrer du med/ hvordan kommer dine ildere til at bo hos dig?
Prisen for en hvalp til kæl er 2500 kr.